torsdag den 28. januar 2010

Mig og min fan


Sofie sagde til mig, at jeg skulle have en fanside på Facebook. Det var en god måde at få et budskab ud på osv ... jeg løb rundt om mig selv som en halshugget høne ... det viste sig, at jeg selv skulle oprette den. FUCK!

Jeg er en stor pralhals af natur, men organiseret autopanegyrik har aldrig ligget for mig. Heldigvis skrev Sofie også teksten. Pyha.

Nu er jeg så en, man kan blive fan af på Facebook. Det er næsten ikke til at holde ud - det er faktisk angstprovokerende, og måske sletter jeg siden, inden dagen er omme. Jeg er for h...... hverken nogen stor kunstner eller en specielt dybsindig ånd. Jeg er bare en universitetspolitisk slagsbror og en lille smule af en forsker.

Indtil videre er Sofie også min eneste fan. Egentlig er hun selv den, man burde være fan af for hendes søde væsen og hendes heroiske kamp med Københavns Kommune for at få lov at udføre meningsfuldt arbejde.

4 kommentarer:

  1. Nu er den oppe på 39 fans. Hvis væksten fortsætter procentuelt i samme fart, er alle fans af mig i 2011.

    Det er lidt ligesom det, at vi alle er muslimer i 2040 ...

    Så i 2040 er alle muslimer åbenbart mine fans:

    Bevis

    Alle muslimer er mennesker
    Alle mennesker er fans af Sune Auken
    Ergo: alle muslimer er fans af Sune Auken

    Eller i Erasmus Montanus variant:


    Alle mennesker er musilimer
    alle mennesker er fans af Sune Auken
    ergo: Nåja, ingenting for argumentet er logisk ugyldigt.

    SvarSlet
  2. Ja, det virker!
    Stødt og stærkt når budskabet frem. Jeg håber bare, at Deadline når at få dig i studiet med Helge Sander inden ministerrokaden!

    SvarSlet
  3. Hmmmm sjovt. Det håber jeg ikke. Han må meget gerne være røget forinden, og i øvrigt er jeg overbevist om, at han ikke stiller op.

    SvarSlet