mandag den 8. februar 2010

Praktisk, anvendelsesoritenteret genredefinition

Uddrag fra Klaus Kjøller: Tekst for viderekomne. Tekstproduktion og sproglig rådgivning. København: Samfundslitteratur. 2004. Side 314-317.

Genre
Det samme som sprogspil eller teksttype. ’Tekstype’ bruges specielt om skriftlig genre.
'Genre' er et veletableret begreb inden for skønlitteraturen: roman, novelle, drama og digt (med diverse undergenrer). Men også uden for skønlitteraturen har man naturligvis forskellige genrer.
En genre kan karakteriseres dels ved den KOMMUNIKATIONSPROCES hvori den forekommer (eksterne faktorer), dels ved bestemte sprogligt-stilistiske træk (interne faktorer). Her vil jeg indskrænke mig til at karakterisere nogle almindelige genrer meget nødtørftigt.
Ser vi på en avis, så vil den bl.a. kunne indeholde følgende genrer (NB: stipulative, præciserende definitioner):

• Telegram: (evt. forkortet) telegram fra et nyhedsbureau.
• Artikel: fællesbetegnelse for alt redaktionelt produceret stof; kan underinddeles i:
1. Rapport: beskrivelse af et fortrinsvis ikke-sprogligt begivenhedsforløb eller en situation.
2. Referat: beskrivelse – som regel med mange ordrette citater – af en fortrinsvis verbal begivenhed, fx et møde.
3. Reportage: a) i de elektroniske medier (radio, TV): Reporteren er ude hvor begivenheden sker, og fortæller om den mens den sker, med begivenheden som lydkulisser af og til fx afbrudt af interviews med aktører. b) i en avis: flere artikler som omhandler det samme aktuelle emne, sat op som en helhed. Fx en valgreportage om et folketingsvalg.
4. Kommentar: en signeret, vurderende tekst evt. skrevet af en redaktionel medarbejder.
5. Leder: en kommentar signeret af avisen: avisens egen kommentar.
6. Baggrundsorientering: en dyberegående, beskrivende artikel som sætter en nyhed i historisk perspektiv.
7. Presseinterview: en redigeret nedskrivning af et interview (se nedenfor). Flere korte presseinterviews med forskellige personer som får stillet samme spørgsmål (evt. bare et enkelt), kaldes en enquete.
8. Pressedebat: a) en længere række af indlæg over en periode, med forskellige vurderinger af et bestemt problem. De senere indlæg gendriver vurderinger i tidligere. b) En artikel som gengiver en debat (se nedenfor) mellem nogle personer som avisen har inviteret sammen. Avisens medarbejder fungerer som ordstyrer, dvs. han giver ordet til den der skal tale, og han stiller spørgsmål til deltagerne under ét (men ikke spørgsmål rettet til en bestemt person, som i interviewet).
9. Anmeldelse: en signeret vurdering af en nyudgiven bog, nyopført teaterstykke, ny film. Avisen har en fast stab af anmeldere som de faste læsere kender. Dette forøger muligheden for at forholde sig kritisk til anmeldelsen.
10. Læserbrev: i forhold til den læserindsendte kommentar er læserbrevet kortere. En kommentar er normalt sat op som en selvstændig helhed. Læserbreve er placeret flere sammen, ofte med ret nøjagtig afsenderangivelse. Kommentaren er måske skrevet af ”overlærer Niels Nielsen”. Læserbrevet af ”overlærer Niels Nielsen, Overdrevet 27, 4711 Vidløse”.
11. Annonce: annoncøren har betalt for at få sin tekst i avisen. Tekstannoncer står fremme i avisen mellem artiklerne m.m. Rubrikannoncerne står omme på annoncesiderne.
12. De forskellige genrer blandes ofte i en artikel, så der fremkommer såkaldte hybride genrer.

Listen ovenfor er ikke udtømmende. Den er antydende. Der mangler fx genrer som nekrolog, portræt, tegneserie.

Af genrer som er almindelige i vort lands centraladministration, kan man nævne:

• Lov: vedtages af Folketinget og henvender sig til landets borgere.
• Bekendtgørelse: ofte indeholder love bemyndigelser til fx ministeren om at udstikke de nærmere detaljer. Også bekendtgørelser er retsligt bindende for landets borgere.
• Cirkulære: er i princippet en ordre fra en overordnet myndighed til en underordnet. Dvs. det er en intern-administrativ genre som ikke umiddelbart er retsligt bindende for landets borgere. Dvs. at en borger ved en domstol kan få efterprøver – i hvert fald i teorien – en given administrativ afgørelse truffet på basis af et cirkulære.
• Vejledning: en vejledning om undervisningen i gymnasiet som Uddannelsesstyrelsen udsender, er ikke et cirkulere. Der gøres normalt udtrykkeligt opmærksom på at fx afsnittet om danskundervisningen ”ikke er normativt, men alene vejledende”. Dvs. en lærer som ikke følger den, begår ikke tjenesteforseelse.
• Brev (”skrivelse”) til borger med sagsafgørelse.

Som eksempler på meget almindelige ikke-skriftlige genrer kan nævnes:

• Uformel samtale (ansigt-til-ansigt eller pr. telefon).
• Debat: to eller flere som over for hinanden forsvarer på forhånd indtagne standpunkter og angriber modpartens.
• Diskussion: to eller flere som ikke på forhånd har fastlåste standpunkter, men som er indstillet på at lade sig overbevise af de sagligt bedste argumenter.
• Interview: to eller flere, hvoraf mindst én udelukkende stiller spørgsmål, mindst én udelukkende svarer.
• Forhandling: To eller flere som skal finde frem til en fælles, bindende beslutning.
• En tale
• Jobsamtale
• Et møde.

Fra organisationslivet kan nævnes følgende skriftlige genrer:

• Folder, dvs. et foldet ark
• Pjece: konkret informerende pjece, visionspjece
• Pressemeddelelse
• Brev: salgsbrev, rykkerbrev, afslagsbrev, tilbudsbrev, takkebrev, informerende brev
• Årsberetning
• Lederforord til pjece, årsberetning.

(Gengivet med tilladelse fra forfatteren.)

1 kommentar:

  1. eg synes denne klassifikatoriske tilgang til genre er lidt sv... Vis mereær at bruge i praksis og overser hyppigt konflikter internt i de taksonomiske kategorier. Man bliver således fastlåst i stereotype skemaer for skrivning (Kaplan). Hvis man f.eks. siger "forskningsartikel" som genre, så har man nogenlunde en ide om hvad det repræsenterer. Men kan man bruge dette begreb til faktisk at skrive en forskningsartikel? Jeg vil tro nej, idet der er så stor diversitet i feltet af forskningsartikler, at der er umuligt at opstille a prioriske kriterier for, hvad der definerer forskningsartiklen. Sammenlign f.eks. hvordan en artikel om migration ville se ud fra hhv et rational choice og fænomenologisk perspektiv. De epistemologiske kriterier er så forskellige, at det tydeligt vil udmønte sig i tekst struktur, argumentation, retoriske effekter osv. For at nå frem til et anvendeligt genre begreb, er det vel nødvendigt at gribe sagen mere funktionelt an (Giltrow). I denne forstand er en genre en tekstform koblet med bestemte retoriske effekter som effektivt kommunikerer en overvejelse til et bestemt publikum eller forum. For at vide noget om hvilken genre man vil skrive efter må man mao undersøge ens publikum og læserens forudsætninger for at afkode en tekst (voloshinov). Et anvendeligt genrebegreb kan således ikke afkobles konteksten for dens brug og ligger vel lang ud over den post hoc liste der gives af Kjøller....no disrespect intended :)

    SvarSlet