Det er vel en verdenshistorisk detalje, men jeg opdagede idag, at Open Office nu faktisk kan åbne docx-filer. Det gjorde mig usandstyrligt glad.
Måske er det min venstrefløjsbaggrund, men jeg har altid følt mig klaustrofobisk ved på centrale punkter i mit liv (og ja: Min computer er et ualmindelig centralt punkt i mit liv) at være overladt til ét og kun ét firma uden egentlige alternativer. Jeg har forsøgt mig i Linux for et par år siden, og det gik hæderligt, men alligevel ikke rigtig godt. Det var ikke brugervenligt nok endnu. Måske er det blevet bedre. Jeg prøver sikkert igen næste år. Men jeg er ikke nogen computer whiz, og jeg bliver det heller aldrig.
Men det bragte mig i kontakt med Open Office, og det var til gengæld kærlighed ved første blik. Jeg kunne gå lige til det, jeg vidste altid, hvad der foregik, det var nemt at bruge, jeg kunne give det til hvem som helst, og jeg kunne lave overblik over mine store, indviklede manuskripter med ganske lidt arbejde. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde var sluppet igennem mit bidrag til Dansk litteraturs historie, hvis ikke det havde været for Open Office og f5.
Der var også et vist ikke uvæsentligt element af håneret involveret. Open Office åbnede doc dokumenter uden problemer, mens word gik i sort, hvis det skulle åbne Open Office. En trist måde at beskytte en dominerende markedsandel at gøre sit eget program bovlamt, men det virker.
Set fra et Open Office synspunkt, var docx blot endnu et forsøg på at spærre adgangen til markedet, og det var SÅ irriterende i mit daglige arbejde, fordi man jo kun har et skriveprogram i fingrene af gangen, så når jeg hele tiden måtte over og rode i word følte jeg mig som en bovlam tastaturkrikke. Det var krigsdans hele vejen rundt, da jeg her til morgen opdagede, at Open Office nu åbnede docx uden problemer. Principielt, fordi jeg hader monopolstillinger, der altid misbruges, og personligt, fordi jeg kunne komme helt tilbage til mit yndlingsprogram igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar