Hvem sagde "Folkekirke" først?

Jes Fabricius Møller og jeg kom i denne artikel for skade at hævde, at begrebet "Folkekirke" første gang var brugt af Grundtvig. Det udløste en vis aktivitet for at finde ud af, hvor dælen det så var, han sagde det, og om nogen egentlig kom før ham. Bedste bud stammer i dette øjeblik fra Grundtvigforskningens mest effektive hemmelige våben, Kim Arne Pedersen, der udpeger en passage fra Grundtvigs prædiken 2. Pinsdag 1832, hvori følgende står at læse (ja, jeg har slået efter):

Nei, saameget klogere er jeg i det Mindste baade paa mig selv og paa Tidernes Løb, saameget klogere end de Verdens-Kloge, der indbilde sig at have giennemskuet baade mig og Guds skjulte Raad, saameget klogere, at jeg veed, baade i at det i Sytten Aarhundreder ei har været længere fra nogen Præst, at ville være Pave enten i det Store eller i det Smaa, enten i en Folke-Kirke eller i et Huus-Capel, eller selv i Løn-Kammeret blandt sine egne Børn, og at hvad jeg gaaer frugtsommelig med, det skal ikke komme dødfødt men lyslevende til Verden, ikke døe med mig men leve ved Herren, hvad jeg vil i Kirken, det skal lykkes (Grundtvigs Prædikener v. Chr. Thodberg 5, 1832, s. 230. Fremhævelsen er min. sa.)
 

Så bliver spørgsmålet: Kan nogen komme med et citat, der ligger før dette, eller kan vi hævde, at begrebet stammer fra Grundtvig?

Grundtvigleksikon

I lørdags udkom det lille leksikon, som Jes Fabricius Møller og jeg har skrevet i anledning af 140 året for Grundtvigs død. Leksikonnet var så lille, at det kunne stå i Kristeligt Dagblad, og da KD heldigvis ikke lagde det bag password. Så kan jeg linke til det her.

På Facebook bemærkede Jes følgende om det:

I anledning af, at Grundtvig nu har været død i endnu længere tid end hidtil, har min fortræffelige ven, kollega, og ikke mindst facebookven, Sune Auken, og jeg selv begået en alfabetisk ordnet indføring i mandens liv, værk og virkningshistorie.
 

Jeg takker for rosen, men Jes har nu fortjent den mere end mig. Jeg laver gerne noget med ham en anden gang. Så ved du dét, Jes.

 

Skyggekreditering

Idag blev jeg færdig med min Ph.d.-introduktionsbog. Det holdt hårdt. Fjel og magler er der sikkert talløse af, men forhåbentlig også enkelte korrekte oplysninger.

Når man offentliggør et "administrativt dokument" som dette, er det vanskeligt med den vanlige kreditering, man er vant til som forsker. Et forord med tak til denne og hin ser tåbeligt ud, og hører sig ikke til i de kredse. Det går mig på.

Derfor: Ud over medarbejdere i fakultetets embedsværk, som formentlig ønsker at deres bidrag ikke noteres som sådan, da de har hjulpet mig qua embedsfolk, har jeg grund til at takke min gode ven og kollega Jes Fabricius Møller og min næstformand i Ph.d.-udvalget Ask Katzeff samt ph.d.-udvalget, en masse ph.d.-studerende og (herunder) fakultetets ph.d.-klub mange gange for hjælpen. Det står ikke i "værket" selv, men her er det noteret. Huller og bommerter er fortsat på min kappe og min kappe alene, men uden disse menneskers behjertede indsats ville der have været mange flere fejl og betydeligt færre korrekte og gavnlige oplysninger.

Krigsministeriets historieforfalskning: Løj Mallebrok død i krigen i 1864

Formodet samtidigt maleri af "Mallebrok" Nu afsløret som et falsum

Den afgørende opdagelse var, at personen på billedet bærer briller af en

model, der først blev udformet i det sene 20. århundrede. Ved en efter-

følgende gennemlysning af billedet blev det afsløret, at der er tale om et

behændigt manipuleret fotografi - ikke et maleri.

I mange år har Krigsministeriets spinenhed arbejdet på at overbevise den danske befolkning om, at Mallebrok døde i krigen i 1864. Det er via skjulte budskaber i børnesange infamt blevet indsneget i alle yngre danske generationer, at Mallebrok er død i krigen i 1864.

Det passer imidlertid ikke. Mallebrok er for nylig blevet afsløret som militært kaldenavn (af samme art som mere kendte navn som ”Pingo”, ”Trident” eller ”Knalde Kalle”) for John Churchill, den første hertug af Marlborough, født 1650 og død 1722. og allerede ved årstallet burde alarmklokkerne have ringet, mener Kgl. Hofhystericus Yes Fabricius Møller, som i sin fritid er lektor i det 19. og 20. århundredes historie ved Glaxo Smith-Kline instituttet (tidligere Saxo Instituttet). ”Enhver kan da regne ud, at en person, som har været død siden syttenhundredeoghvidkål, ikke kan falde i en krig 140 år senere.” Tilføjer han.

Han modsiges dog af Royalsociolog og lyvsstilsekspert Emilia von Havelåge, der gør gældende, at ”dronningen i denne tale viser vejen for alle danske familier”, og af Krigsministeriets spinenhed, som oplyser, at ”fili-ong-gong-gong og tinge-linge-ling”. Konfronteret med disse udsagn replicerer Fabricius Møller skarpt:

Påstanden om Mallebroks død i krigen i 1864 er en poetisk-diskursiv
manifestation af de identitetsskabende mønstre, der knytter letgenkendelige narrative figurer til erindringspolitiske brændpunkter. Med hensyn til fili-ong-gong-gong og ikke mindst tinge-linge-ling ligger det uden for rammerne af min forskningskompetence med nogen troværdig præcision at identificere, hvorvidt der er overensstemmelse mellem disse udsagn og et historisk sagforhold.

Krigsministeriet afviser i stærke vendinger alle anklager under henvisning til samtidige vidnesbyrd fra fire hædersmænd, der hævdes at have Mallebrok til graven båret. ”Vi ligger stadig inde med hans Sabel, som den ene bar, mens hans Gevær, som den anden bar, blev afleveret til Tøjhusmuseet efter anden verdenskrig” hævder Generalmajor Hillemænd på vegne af ministeriet - dog uden at forevise selvsamme. På Tøjhusmuseet kan man ikke bekræfte modtagelsen; en anonym kilde forklarer dog at ”arkiverne for perioden 1944-1964 er oversendt til rigsarkivet og der anvendt til rigspapirlamper”.