Krigsministeriets historieforfalskning: Løj Mallebrok død i krigen i 1864

Formodet samtidigt maleri af "Mallebrok" Nu afsløret som et falsum

Den afgørende opdagelse var, at personen på billedet bærer briller af en

model, der først blev udformet i det sene 20. århundrede. Ved en efter-

følgende gennemlysning af billedet blev det afsløret, at der er tale om et

behændigt manipuleret fotografi - ikke et maleri.

I mange år har Krigsministeriets spinenhed arbejdet på at overbevise den danske befolkning om, at Mallebrok døde i krigen i 1864. Det er via skjulte budskaber i børnesange infamt blevet indsneget i alle yngre danske generationer, at Mallebrok er død i krigen i 1864.

Det passer imidlertid ikke. Mallebrok er for nylig blevet afsløret som militært kaldenavn (af samme art som mere kendte navn som ”Pingo”, ”Trident” eller ”Knalde Kalle”) for John Churchill, den første hertug af Marlborough, født 1650 og død 1722. og allerede ved årstallet burde alarmklokkerne have ringet, mener Kgl. Hofhystericus Yes Fabricius Møller, som i sin fritid er lektor i det 19. og 20. århundredes historie ved Glaxo Smith-Kline instituttet (tidligere Saxo Instituttet). ”Enhver kan da regne ud, at en person, som har været død siden syttenhundredeoghvidkål, ikke kan falde i en krig 140 år senere.” Tilføjer han.

Han modsiges dog af Royalsociolog og lyvsstilsekspert Emilia von Havelåge, der gør gældende, at ”dronningen i denne tale viser vejen for alle danske familier”, og af Krigsministeriets spinenhed, som oplyser, at ”fili-ong-gong-gong og tinge-linge-ling”. Konfronteret med disse udsagn replicerer Fabricius Møller skarpt:

Påstanden om Mallebroks død i krigen i 1864 er en poetisk-diskursiv
manifestation af de identitetsskabende mønstre, der knytter letgenkendelige narrative figurer til erindringspolitiske brændpunkter. Med hensyn til fili-ong-gong-gong og ikke mindst tinge-linge-ling ligger det uden for rammerne af min forskningskompetence med nogen troværdig præcision at identificere, hvorvidt der er overensstemmelse mellem disse udsagn og et historisk sagforhold.

Krigsministeriet afviser i stærke vendinger alle anklager under henvisning til samtidige vidnesbyrd fra fire hædersmænd, der hævdes at have Mallebrok til graven båret. ”Vi ligger stadig inde med hans Sabel, som den ene bar, mens hans Gevær, som den anden bar, blev afleveret til Tøjhusmuseet efter anden verdenskrig” hævder Generalmajor Hillemænd på vegne af ministeriet - dog uden at forevise selvsamme. På Tøjhusmuseet kan man ikke bekræfte modtagelsen; en anonym kilde forklarer dog at ”arkiverne for perioden 1944-1964 er oversendt til rigsarkivet og der anvendt til rigspapirlamper”.