Lad os konstatere, at det nu officielt er slået fast, at forskningsfriheden er død på de danske universiteter. I forbindelse med fyringen af Jørgen Huggler, Henrik Vase Frandsen og Asger Sørensen fra DPU, kritiserer Ingrid Stage det indgreb, det er i forskningsfriheden, at et område kan sønderbombes med et pennestrøg og kalder det et alvorligt indgreb i forskningsfriheden. Hertil svarer Jørgen Jørgensen, direktør for Aarhus Universitet:
Hvis man bruger et argument om forskningsfrihed, vil man aldrig kunne justere rent ledelsesmæssigt, så det synspunkt kan ikke accepteres. Som leder kan der være behov for at tilføre ressourcer til et andet område, og så må man justere. (her)
Den hellige almindelige ledelsesret går til hver en tid forud for forskningsfriheden. Dermed er den død, for lederen kan altid vælge at fjerne ressourcerne fra den forsker, som ikke retter ind. Forskeren er nu 100% afhængig af sin leders velvilje.
Spørgsmålet står tilbage: Hvad er mest nødvendigt for samfundet: Stærke ledere på universiteterne med hånd- og halsret over deres forskeres arbejde eller adgangen til uafhængig, kvalificeret viden fremsat uden hensyntagen til andet end sagforholdet?
Hvornår slipper vi dog af med den ledelsesfetichisme. Når ”stærk” og ”handlekraftig” ledelse volder langt mere skade end gavn på samfundets vitale og legitime vidensinteresser, burde selv Socialdemokraterne fatte, at universitetssystemet må reformeres grundlæggende, så ledelsensformen kommer i overensstemmelse med samfundets – ikke ledernes – interesser.
Der har jo også før været ressourceslagsmål på universiteterne, men de blev ordnet på en mere anarkistisk og tilfældig måde. Universiteterne havde tidligere et udstrakt "selvstyre".
SvarSletDet nye er den nytte- og kræmmertankegang, der som en pest angriber det ene område efter det andet, som undergraver grundforskningen, og som styres af en indsat ledelsesret, der ud fra hensyn, ingen behøver gøre rede for, justerer til faktura. Men forskning i uregelmæssige verber eller eskimoisk arkæologi kan ikke føre til faktura, og svar på nysgerrige spørgsmål kender man først bagefter, nyttige som unyttige. Dette vriden alting fører til fusk og fidus.
Ganske præcist beskrevet. Helt enig.
SvarSlet