Krigsministeriets historieforfalskning: Løj Mallebrok død i krigen i 1864

Formodet samtidigt maleri af "Mallebrok" Nu afsløret som et falsum

Den afgørende opdagelse var, at personen på billedet bærer briller af en

model, der først blev udformet i det sene 20. århundrede. Ved en efter-

følgende gennemlysning af billedet blev det afsløret, at der er tale om et

behændigt manipuleret fotografi - ikke et maleri.

I mange år har Krigsministeriets spinenhed arbejdet på at overbevise den danske befolkning om, at Mallebrok døde i krigen i 1864. Det er via skjulte budskaber i børnesange infamt blevet indsneget i alle yngre danske generationer, at Mallebrok er død i krigen i 1864.

Det passer imidlertid ikke. Mallebrok er for nylig blevet afsløret som militært kaldenavn (af samme art som mere kendte navn som ”Pingo”, ”Trident” eller ”Knalde Kalle”) for John Churchill, den første hertug af Marlborough, født 1650 og død 1722. og allerede ved årstallet burde alarmklokkerne have ringet, mener Kgl. Hofhystericus Yes Fabricius Møller, som i sin fritid er lektor i det 19. og 20. århundredes historie ved Glaxo Smith-Kline instituttet (tidligere Saxo Instituttet). ”Enhver kan da regne ud, at en person, som har været død siden syttenhundredeoghvidkål, ikke kan falde i en krig 140 år senere.” Tilføjer han.

Han modsiges dog af Royalsociolog og lyvsstilsekspert Emilia von Havelåge, der gør gældende, at ”dronningen i denne tale viser vejen for alle danske familier”, og af Krigsministeriets spinenhed, som oplyser, at ”fili-ong-gong-gong og tinge-linge-ling”. Konfronteret med disse udsagn replicerer Fabricius Møller skarpt:

Påstanden om Mallebroks død i krigen i 1864 er en poetisk-diskursiv
manifestation af de identitetsskabende mønstre, der knytter letgenkendelige narrative figurer til erindringspolitiske brændpunkter. Med hensyn til fili-ong-gong-gong og ikke mindst tinge-linge-ling ligger det uden for rammerne af min forskningskompetence med nogen troværdig præcision at identificere, hvorvidt der er overensstemmelse mellem disse udsagn og et historisk sagforhold.

Krigsministeriet afviser i stærke vendinger alle anklager under henvisning til samtidige vidnesbyrd fra fire hædersmænd, der hævdes at have Mallebrok til graven båret. ”Vi ligger stadig inde med hans Sabel, som den ene bar, mens hans Gevær, som den anden bar, blev afleveret til Tøjhusmuseet efter anden verdenskrig” hævder Generalmajor Hillemænd på vegne af ministeriet - dog uden at forevise selvsamme. På Tøjhusmuseet kan man ikke bekræfte modtagelsen; en anonym kilde forklarer dog at ”arkiverne for perioden 1944-1964 er oversendt til rigsarkivet og der anvendt til rigspapirlamper”.

Erik Skov Petersen indrømmer: Ja, jeg er Milena!

Henriette Kjærs samlever, den tidligere konservative chefstrateg og spindoktor Erik Skov Petersen, indrømmer i dag i Københavns Uret, at han slet ikke findes. Efter at det har vist sig, at han igen og igen har forfalsket sin underskrift, at hans samarbejdspartnere ikke findes, samt at han slet ikke er færdiguddannet økonom, indrømmer han i dag, at han heller ikke selv er til. ”I virkeligheden er jeg Milena Penkowa” sagde han, da han i dag blev fremstillet i krukket grundlovsforhør. ”Jeg har altid fundet det ærgerligt at være en lille lækker medicina med en rød sportsvogn, og derfor besluttede jeg for snart mange år siden i stedet at blive et stort skrummel af en mand uden uddannelse. De dyre vaner har jeg dog hele tiden sørget for at have tilfælles med mig. Man har vel klasse!”

Derimod benægter Petersen-Penkowa at have forfalsket sin mors underskrift. Igennem sin forsvarer oplyser han/hun, at moderen var død – "ganske vist kun midlertidigt død, men død nok til formålet" – i netop den periode, hvor forfalskningerne skulle have fundet sted.

Afsløringen sender bølger af lettelse igennem forskningsverdenen. Hvad man længe har troet var den største forskningsskandale i dansk videnskabshistorie, viser sig nu at være en banal identitetskrise. Dekan Ulla Wæver fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet siger ”vi forstod heller aldrig, hvor alle designermøblerne på Milenas kontor kom, fra, men vi håber, at vi nu kan finde nogle af alle rotterne i fundamentet til den Sjengtoftevilla, Penkowa/Skov Petersen deler med sin samlever/ske."

Denne forklaringen tilfredssstiller dog ikke Skov Petersens forsvar, som forklarer, at rotterne skal findes i Det Konservative Folkeparti, på Weekendavisen og i BTs redaktionslokaler. "Min klient kunne desværre ikke komme til at gennemføre de yderst smertefuldte eksperimenter, han/hun gerne ville, på de ulækre små tingester. Men jeg har dog papir på, at de er nogle rotter. Tilmed et papir, min klient selv har skrevet."

Fra sin familieferie udtaler fhv. Helge Sander igennem en presset medarbejder: ”Begivenhedsrækken bekræfter, at jeg hele tiden har haft ret: Det er virkelig meget nemt og givtigt at gå fra fuskning til faktura. Fx er der på baggrund af et meget omfattende, virksomhedsfinansieret fuskningsprogram flere og flere fakturaer hjemme hos Erik Skov Penkowa.”

Lækket KU notat!!!

Nedenstående notat lækkede her til eftermiddag fra Københavns Universitets Vicedirektorat for Intern Kritik. Ingen har dog hidtil fundet årsag til at kommentere på det, andre end Jesper Langballe-Skødehund, som siger at det er "ufolkeligt, udansk og noget klynk".

Notat

Fra
Vicedirektør for Intern Kritik Sune Auken

Til
Rektor Ralf Hemmingsen

Kære Ralf

Jeg skriver til dig for at bede dig tage stilling til en grov kompetenceoverskridelse i såvel som uden for universitetsorganisationen.

Det ligger helt klar i ”Regler Vedrørende Kompetencer for Vicedirektoratet for Intern Kritik” (sagsnr. A-235/568/BZ, side 67), at ”det er direktoratets prærogativ at formulere kritik af rektor, direktører og vicedirektører (alle 37½) såvel som af strategiplaner, udviklingskontrakter, pointeløse reklamer og særprægede økonomiske strukturer”. Formålet med dette er, som det turde være bekendt, ”at sikre, at ledelsens kritiske potentiale frigøres til at kunne rettes imod de ansatte og kun de ansatte, samt at hindre anden kritik i at nyde fremme internt i organisationen”. Du vil huske, at rektoratet selv gentagne gange krævede formuleringen skærpet med henblik på ”at holde situationen i ro” (brev af 1. april 2006).

Imidlertid har jeg på det seneste måttet konstatere, at såvel elektroniske som analoge medier er svømmet over af uautoriseret kritik i anledning af, at en eller anden let skeløjet russisk skrulette og elitefusker – eller også var det hjernefusker eller jernfusker, jeg er ikke helt sikkert; meget synes fortsat at være uklart i den sag - ikke har kunnet finde sine rotter, som hun ellers hævder er på loftet af alle andre - OG muligvis har pakket gaver ud for den forkerte. På det seneste har der også været noget med en person ved navn "Helge" og nogle forskningsråd, samt et eller flere overfladiske dødsfald og tilsvarende opstandelse. Jeg ved virkelig ikke, hvad det er med de rotter og skruletter, men jeg vil godt understrege situationens særligt skærpede uholdbarhed. Jeg ser med dyb alvor på det og vil have mindst ét fedt ekstra vederlag, en rød sportsvogn, en sjov køreibilhat samt en munkekutte med strategisk placerede åbninger, hvis jeg skal fortsætte på posten.

Jeg imødeser din respons og min lønforhøjelse snarest.

Med venlig hilsen

Sune

Følg pengene

Jeg fandt i dag følgende to artikler. Først overenskomsforhandlingerne:

"Nu begynder forhandlingerne: Hjort ønsker 48 timers arbejdsuge" (her)

Dernæst bankpakken

"Staten får intet igen for sin milliardhjælp" (her)

Det er godt at se en regering med orden i prioriteterne, og den slags kontante prioriteringer er også en god hjælp, hvis man skal vurdere, hvis interesser der vægtes i den førte politik. Handlinger vejer tungere end flovser. Husk det!

Viden eller nytteværdi

Det er svært nok at opfinde ting. Du kan ikke også forlange, at jeg skal vide, hvad mine opfindelser skal bruges til!

(Carlo Gentina (tekst) og Allessandro Gottardo (tegninger): "Sten-And. Stridens maling" In Den dæmoniske Hollænder. Jumbobog nr. 369. København: Egmont. 2010. P. 120)

Dette udsagn stammer fra Georg Gearløs´ stenalderforfader, Geo-Granit, som ifølge den ovenfor angivne kilde opfandt "maling".

Mærkeligt at en tegneseriefigur kan være så meget klogere end universitetspolitikerne. Det er to forskellige talenter at være god til at frembringe viden og at være god til at instrumentalisere den. Nogle gange forenes disse to talenter i samme person eller samme gruppe, men bestemt ikke altid.

Nogle gange ligger en viden og dens instrumentalisering mange år eller årtier/århundreder fra hinanden. Ofte - formentlig endda: oftest - vil de personer, som er gode til at frembringe viden, være komplette fagnørder, der ikke kan omsætte endsige kommercialisere nogetsomhelst. Giver man ikke dem gode vilkår, går man glip af al den viden, de kunne have frembragt. Denne indsigt er så banal, at den tilsyneladende er forblevet overset. Fordummelsen følger umiddelbart efter.

Kormirakler og korrekturkatastrofer

På denne dag, hvor sagen Milena Penkowa endegyldigt har sikret, at Ralf Hemmingsens dage som rektor på KU er talte, kan man heldigvis også bruge tiden på noget bedre end at grue over sin ærværdige institutions bryderier. Jeg tog ud i – eller rettere: Sarah tog mig med ud i – Husum Kirke, hvor DR VokalEnsemblet gav koncert.

Det er sådan et øjeblik, hvor man elsker både sin topskat og sin kirkeskat. Sådan et ensemble ville være noget af det første, der blev slået ihjel, når topskatten røg, og uden kirkeskatten havde dørene ikke kunnet være åbne, så man bare kunne spadsere ind fra gaden og få en fantastisk oplevelse i et vidunderligt klingende, omend meget rødt rum. Hypertopprofessionel elite fra dengang, man stadig vidste, at eliten faktisk er dem, som er ekstremt dygtige til noget – og gerne til noget andet end at frembringe bilag på hjemmetrykkeriet.

Dette var elite. Vi fik Saint-Saëns, Messiaën, Mahler, (den mig ubekendte) Ulf Långbacka og Ravel, så det lød, som om det var nemt. Totalt kontrolleret klang, et vildt overskud af udtryk, en samstemthed af også individuelt store stemmer. Jeg er ikke nogen stor musikkender, men ALTSÅ!!! Når noget er SÅ godt, kan selv jeg høre det. Programmet var vidunderligt sammensat, så det æteriske hos Saint-Saëns og Messiaën fik lov at glide over til det her mere kontante udtryk hos Maurice Ravel, uden at den klangmæssige enhed nogensinde gik tabt. Ensemblet ejede rummet, og der kunne klappes og udvises begejstring i kirken, uden at det ét sekund var forkert i forhold til den. Bravoråb hele vejen hjem til sangere og dirigent.

Var musikken elite, så var korrekturen på programmet til gengæld ... eeeehm …

”Gustav Mahler (1860-1922)”. Han havde da også fortjent de ekstra 11 år den store mand, havde han ikke?

Gérard Pesson (jeg håber, at det er det, han hedder, jeg har det fra programmet) havde omarbejdet den langsomme sats fra Mahlers 5. symfoni til værket ”Kein deutsches himmel”. Eller var det ”Kein deutscher Himmel”, som der stod andetsteds i programmet, eller muligvis noget helt tredje?

Programmet var på dette punkt i øvrigt helt uinteresseret i musikken, men snakkede til gengæld løs om Viscontis version af Thomas Manns Døden i Venedig. Dejligt folkeoplysende, formoder jeg, men et par ord om musikken var måske på sin plads, når det nu var den, vi skulle høre.

Og så var der præsentationen af ensemblet: ”DR VokalEnsemblet består af 18 professionelle sangere, som debuterede i 2007.” Gad vide, hvorfor alle sangerne lige skulle være debuteret i 2007? Var der ikke gode sangere de andre år?

Men gode var de - class of 2007 ;-). Tak for sangen, og tak for denne ekstra glæde ved korrekturlæsningens fascinerende mysterier. Må jeg anbefale, at ensemblet kunstnerisk bliver ved med at gøre præcis det, det gør, men at dets programansvarlige måske sender programmet til korrektur hos Christel Sunesen, som kan træffes på christel@mail.dk. jaj kan garenterå få resudladed. Ja ha tid sæl brugd henne.