Nedenstående lille bidrag til den danske salmeskat er skrevet for nogen tid siden i anledning af min svigerfader, sognepræst Leif Evalds, tresårsdag. Hans kone havde til lejligheden organiseret en lille båd til ham. Det udløst nedenstående poetiske ulykke.
Fiskersalme
En grundtvigsk Ekstravagance
Mel. Der sad en Fisker saa tankefuld
Fremførelse: karskt og fromt og med en Kærlighed til Lovsang – og Fisk
Jeg fik en Baad af min Hjertens-Kjær
Og stander nu glad i Vaade
Med Gummi-Støvler i Morgen-Skær
Paa vej i min Elskovs-Flaade;
Jeg, Sjæle-Fisker paa Herrens Ord,
Vil fange Middag til Lille-Mor
Og drømme med Vod i hænde.
For Herren sopped fra Peders Baad,
Og Noah var glad i Arken,
Saa tryg jeg sejler med Taaen vaad
Paa Havet ved Danne-Marken.
Med Fruer-Snekken jeg stævner ud,
Jeg sætter Seil paa Vor Herrens Bud,
Og ror med Vor Herres Naade.
Naar Præsten griber om Herrens Ror,
Saa ser han sig ej tilbage,
Før fyldt er Spanden, han har ombord,
Af Fisk til hans Ægte-Mage;
Guds Kirke-Smakke og liden Baad,
Er Tegn paa Fangst ved Vor Herres Raad;
Det lyster mig nu at vise.
Nu, alt er skabt ved Vor Faders Ord,
Og alt vil hans Naade røre,
Saa inden Fisken skal paa mit Bord,
Skal Budskabet stort den høre:
”Antonius præked for Fisk engang,
Saa lyt nu, Torsk, til min Morgen-Sang;
Den bliver dig selv til Naade.
Du sure Sild og du Søde Sej
Jeg kommer med Liv og Glæde,
Og ganske vist vil jeg spise dig,
mens Snapsen skal Ganen væde,
men Herren lover os Liv hos sig,
Saa hop nu op i mit Net til mig,
Da vil jeg til Ham dig bringe.
Din Sjæl skal stige til Paradis,
Saafort du i Rasp paneres;
Og synge skal du paa Englevis,
Imens du som mad fortæres;
Slet intet frygter Vorherres Smaa,
Og selv vil herligt jeg stole paa:
Jeg guffer dig ind i Livet.”
Saa fromt jeg sidder ved Mast og Raa
Og drømmer om Fisk og Naade,
Og høste vil jeg af Bølgen Blaa,
Hvad kjærligt Vor Herre saaede;
Og Hjertet drømmer sin Morgen-Drøm,
Naar Baaden vugger pa Troens Strøm,
Der ruller til mig fra Eden.
Spørgsmål:
Hvor mange grundtvigianere skal der til for at skrue en pære i?
Svar:
To: En til at skrue den i og en til at holde foredrag om det.
Af hjertet (der er så genetisk grundtvigsk som det er muligt) tak. Grundtvigversionen har været familieslagsalme siden min oldefars tid. Jeg ville ønske, det var mig, der havde skrevet den - og at jeg havde en lejlighed til at lade den afsynge.
SvarSletElse Kragelund Holt (familienavnet er vigtigt i denne forbindelse - efternavnet hører jo til missionen)
Dit svar på bemandingsspørgsmålet i tilfælde af elpærens indskruelse fra et grundtvigsk synspunkt er ikke fyldestgørende. Referencen er jo åbenlyst den tilsvarende gåde om antallet af countrymusikere, der kræves for at sætte en ny pære i. Svaret er fem, idet en skal skrue den ny pære i, mens de fire øvrige skal synge en sang om, hvor god den gamle var. Mens grundtvigianere gerne taler pænt om gamle dage i almindelighed, må man ikke forvente en tilsvarende nostalgisk tilgang til afskrevet teknologi af en grundtvigianer. Den slags er vi hævet over. Strengt taget kræver det slet ingen grundtvigianer at skrue pæren i, idet pedellen sjældent er grundtvigianer, og hans opgaven er det jo at gøre det. Det er derimod rigtigt, at et folkeligt foredrag sagtens kan tage sit udgangspunkt i noget så hverdagsagtigt som spørgsmålet om belysning og almindelig vedligeholdelse. Som svar på spørgsmålet om, hvor mange grundtvigianere der skal til at skifte en elpære, må svaret i første omgang altså være ingen, idet den sidste grundtvigianer altid netop er død, og i øvrigt har det aldrig været en grundtvigiansk opgave at skifte elpærer. Hvis man imidlertid tillader en genformulering af spørgsmålet i retning af, at nogen kaster den opgave at skifte en elpære ind i et grundtvigsk miljø, vil der ske det, at en eller anden får det gjort, mens en anden i situationen finder inspiration til et foredrag om oplysning i almindelighed, pinseunderet, tranlamper, CO2-udslip, identitetsspørgsmålet, havpattedyrenes redning og Nordafrika.
SvarSlet