tag:blogger.com,1999:blog-186295853991089626.post3584425955422941468..comments2018-01-24T03:14:10.538-08:00Comments on Refleksionsfelt: De akademiske genrer mellem forskning og formidlingSune Aukenhttp://www.blogger.com/profile/07912407408291446523noreply@blogger.comBlogger1125tag:blogger.com,1999:blog-186295853991089626.post-73670022149681141512011-12-11T15:22:47.971-08:002011-12-11T15:22:47.971-08:00Meget få forskere forstår for alvor forskningsresu...Meget få forskere forstår for alvor forskningsresultaterne fra mere end et speciale. Det er mit indtryk, at mange naturvidenskabsfolk har en udvidet forståelse for musik, litteratur og historie, og at mange humanister har et begreb om klassisk mekanik, astronomi eller havebrug. Men derfra er der langt til sand tværfaglighed, altså at specialister fra forskellige felter taler sammen. Den nuværende forståelse af tværfaglighed bygger på det sørgelige forhold, at den største fællesmængde mellem disciplinerne efterhånden er den manglende faglighed. Tværfaglighed i dag består i delt vankundighed.<br /><br />Almendannelsen, som var gymnasieskolens formål engang, går ud på at de unge mennesker eksamineres i vidt forskellige discipliner, ikke for at opnå egentlige kompetencer i dem, men for at forberede dem på en tilværelse, hvor det blev taget for givet, at en dyrlæge skulle konversere en provst, om man så kan sige. Det kræves ikke af os, at vi skal kunne forstå hinanden, men at vi skal forstå, at det i princippet skal kunne lade sig gøre. Det var i mange år en illusion, og da den endelig brast og selv ambitionen om den mulige samtale ophørte, var der tale om et alvorligt brud, diagnosticeret af C.P. Snow. Det er muligvis denne erfaring, der har ført til det meget dominerende krav om "tværfaglighed". Det handler måske ikke så meget om, at fagene har brug for at gå på tværs som at de, der hungrer efter at forstå andre fag, selv repræsenterer faglighed. Kravet om at forstå i almindelighed ytrer sig derfor som et krav om at bygge bro fra et fag - det uforståede - til ens eget - det indforståede - og formidling bliver derfor til formidling mellem fag. Derfor må man også se kravet om at forskning omsættes til faktura som et udtryk for en formidlingstrang. En faglighed præget af økonomisk rationalitet ønsker at gøre en videnskabelig aktivitet præget af erkendelsesinteresse - som fx litteraturvidenskab - meningsfuld og stiller derfor kravet om, at litteraturvidenskab skal bone ud på bundlinjen. <br /><br />Derfor er formidling et spørgsmål om magt eller hegemoni. Hvem har styrken til at afkræve hvem en forklaring? Mange forskere har fx så høj en selvfølelese, at de mener, at forskningsministeren bør stå til ansvar for dem og ikke omvendt.<br /><br />Hvorom alting er, er forskellen mellem forskningskommunikation og formidlingskommunikation ganske rigtig ikke så stor. En formidler fortæller sine tilhørere noget, de ikke har hørt før. En forsker fortæller sit publikum noget, ingen har hørt før. Det handler om at kende sit publikums forudsætninger. Man kan tage den pointe, at den lutherske reformation ikke var ikonoklastisk. Hos et forudsætningsløst publikum er pointen spildt. Hos de mennesker, hvis historiske dannelse skyldes Henrik Stangerup, støder den an. Blandt kirkehistorikere er det en trivialitet.Jes Fabricius Møllerhttps://www.blogger.com/profile/14521950458957025232noreply@blogger.com